Synfeltscreening hos Martin Optik i Hvidovre

Din nethinde består af mere end 120 millioner sanseseller. Hvis nogle af de sanseceller, der skal sende synsindtryk til hjernen, stopper med at fungere, kan hjernen til en vis grad kompensere for de manglende synsindtryk. Er mange celler holdt op med at fungere optimalt, vil det føre til blinde pletter. En såkaldt synfeltscreening kan afsløre, om der er blinde pletter.

Synfeltscreening kan forebygge synshandicap

For det meste bruger man den fremadrettede del af synsfeltet. Det perifere syn anvendes sjældent bevidst, men er altafgørende for orienteringsevnen. Når du kører bil, ser du fremadrettet, men din hjerne opfanger alligevel synsindtryk fra det perifere syn, og du kan dermed holde øje med sideveje og lignende.

Sådan fungerer synfeltscreening hos din optiker i Hvidovre

En synfeltscreening varer normalt cirka 15 minutter. Screeningen udføres med et måleinstrument, hvor du kigger gennem en åbning på et fast punkt på en skærm. Her vil lysprikker tændes, og du skal sige, hvad du ser. Er der en eller flere lysprikker, du ikke kan se, kan det være tegn på, at nogle områder af synsfeltet ikke fungerer optimalt. Er der udfald, er det vigtigt at finde årsagen, og igangsætte behandling om nødvendigt.